D.5- 19 september

Nå men da hverdagen hernede i Ghana- land er ved at blive, ja, hverdag, vil jeg bare fortælle lidt mere om hvad jeg rent faktisk oplever på min vej hernede:)
Arbejdet på skolen i Pebi, går stadig godt fremad, efter lange samtaler og en del møder er vi kommet frem til at det der skal arbejdes hårdt på det næste stykke tid er børnenes forståelse af de enkelte ord på engelsk og lære dem brugbare sætninger. Det der sker derude i øjeblikket er at læreren Rejoice lærer dem remser, ikke særlige brugbare remser efter min mening, og børnene forstår ikke hvad de siger. Ligesom når man spørger dem hvad de hedder så synger de ligesom en remse, det går jo ikke rigtig... Men de er så super dygtige til at lære sange, når vi sidder i vores store rundkreds og starter dagen, består det både af "My Bonnie", "Jeg er en lille undulat" og "Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du"-sangen. Og de elsker det, det er så skønt at se.
Projekterne derude går også fremad, der er blevet givet en del penge så madordningen kører stadig og murstenene til toiletbygningen er halvt færdige. De bliver håndlavet, det er virkelig et imponerende syn, må man sige:)
Men børnene er glade og trives, og de er sgu nogle dejlige nogle... De er dog lidt for glade for mit lyse obroni-hår så jeg kommer til tider hjem med smukke fletninger i håret og føler mig så smuk:)
Hjemme i huset er der til gengæld sket en masse.
Jeg er stoppet til dans, da jeg faktisk har fået lidt smag for de stille morgener hvor jeg har huset for mig selv, så får jeg ordnet alt det jeg ikke gider når vi kommer hjem om eftermiddagen:)
Så jeg læser lidt( har lige afsluttet min anden engelske krimi på 400 sider) og får vasket lidt tøj( der findes jo ingen vaskemaskiner) men heldigvis har vi Ama, på den anden side af hegnet som vasker det værste for 2 GC ( ca.10 kr), mens de andre står på taget og sveder og danser tidligt om morgenen:)
Samtidig er huset blevet fyldt op med mennesker den sidste uges tid. Danskerne Ulrik og Anja, der skal være her i 14 dage, de har været studerende hernede fra Frøbel for 2 år siden. Også Agi og Irma fra Ungarn som skal være her i 3 mdr og muligvis arbejde med os i Pebi.
De er alle rigtige flinke, var bare lige pludselig overvældene for os der var faldet til at skulle til at dele alt. Utroligt så hurtigt man får ejerfornemmelser:)
Anja og Ulrik har vist os et skønt sted hvor man kan få brun sovs og kartofler så det skal vi prøve i aften, mums!
I sidste weekend var vi 3 tøser i Accra, hvor vi boede hos Kenneth. Det var den fedeste weekend ever! Kom sådan til at tænke på hvor meget jeg savner storbyen derhjemme... Vi blevet introduceret for Koala center som er et paradis for europærere... Vi fik både købt rugbrød, rosiner og yoghurt:) Så det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer der...! Kenneth tog os med på en go gåtur rundt i Accra, hvor vi både så heste( ser man ikke tit hernede), deres teater bygning og Art center hvor Julie købte en tromme og en Henriette købte den tungeste elefant ever. Men den er sgu flot! Jeg fik samtidig også snakket lidt over sms med Louise som er dansk studerende fra Frøbel, som bor i Accra med 5 medstuderende, dem skal vi mødes med næste gang vi tager til Accra, som jeg håber bliver snart!
Men ellers går alt sin stille gang, vi er i gang med at planlægge vores rejse i næste måned som går til nord-Ghana i 14 dage, hvor vi skal til Tamale, Mole park, abeby, næsehorns reservat og Kumasi, så alt dette glæder vi os meget til og specielt det at det skal foregå på egen hånd, gør det kun mere interessant...:)

D.24/8-4/9

Søndag tog mig og Henriette på søndagsmarked, det er stadig et meget forvirrende sted og meget varmt, alt for mange mennesker, men et godt sted at tage hen hvis der er noget man står og mangler, for alt er utrolig billigt og ellers er folk til at prutte med.
Om eftermiddagen kom Julie hjem fra sin tur til Accra, så den hørte vi om og ellers var der bare dømt råhygge på værelset.
Om mandagen vågnede jeg op med ondt i maven men fik hevet mig selv til dans kl.7, hvor vi lærte dansen Obolo( tykt menneske), en meget voldsom dans og ganske underholdende:)
Bagefter tog vi til Pebi, hvor at vi idag skulle have Cecilia med ( Vores vejleder Kwekus niece på knapt 3 år, som også går på skolen Pebi). Børnene var meget voldsomme hele dagen og hørte slet ikke når vi sagde noget, det var første dag med afprøvelsen af vores grupper, hvor jeg har de små fra 2-4 år, katastrofe dag...
Om eftermiddagen tog vi til Cape coast hvor jeg købte madrasser til de små, når de skal have "nap-time".
Tirsdag morgen havde jeg det rigtig skidt, havde været oppe det meste af natten men tog alligevel afsted på arbejde. Vi købte brød med til børnene og fik vasket fingre på dem og det hele gik bare rigtig godt, virkelig dejligt når man har det lidt skidt... Derfter havde vi møde med Mr. Tiger omkring madplanen og vi fik bestillt mursten til toiletbygningen.
Om eftermiddagen slappede jeg af alene derhjemme mens Henriette og Julie tog på netcafé. Da de kom hjem tog mig og Henriette på kokodo så jeg kunne få lidt ordentlig mad i maven, det var skønt:)
Onsdag tog vi til dans kl.7 men timen var ikke så specielt seriøst, hvilket passede mig fint hvor jeg havde stadig problemer med maven.
I Pebi prøvede jeg min første nap-time med børnene, det forstod de slet ikke og de blev meget forstyrret af alle de store der ville se hvad der skete...
på vej hjem i taxien, skete uheldet så, som ventet, Cecilia tissede på Henriette:) Det skal lige indskydes at hernede der bærer børn ikke bleer så man kan se børn alle steder sidde og tisse, lækkert, lækkert...
Torsdag var der festival i en lille landsby kaldet Kuntu. Her var vi ude med African Footprint som skulle optræde der og Julie og Henriette skulle optræde med dans ( jeg var stadig skidt med maven). Ceremonien var med ca. 12 høvdinge fra omkring liggende byer som kom til Kuntu og holdt en venskabsceremoni, virkelig flot. Vi skulle gå en tur ned ad en virkelig smuk strand hvor vi fandt de smukkeste konkylier, det var en dag med mange oplevelser og vi var meget trætte da vi kom hjem...
Fredag var der dans igen kl.7 og bagefter tog vi til Cape coast og handlede, skolen havde lukket pga festivalen dagen før. Jeg fandt en bookshop hvor jeg fik købt lidt læsestof også tog vi ud og kiggede på lokal ting, de har nogle super flotte ting hernede, masker, træfigure osv... Da vi kom hjem så vi os en film også tog mig og Henriette på Castle restaurant, et sted med udsigt ud over havet og spiste om aftenen, fik virkelig lækker mad, yams med kylling ( yams er lidt ligesom kogte kartofler bare lidt sødere) Vi delte også en flaske rødvin og da vi var færdige med den kom tjeneren og smed den ud over restauranten side og ned på stranden, det fremkaldte lidt måbende ansigter på de 2 hvide mennesker for tænkt hvis nogle fik den i hovedet! Men det var heldigvis ikke tilfældet og det har også siden ført til mange sjove jokes og vi grinte meget af det resten af aftenen.
Lørdag var der Saltpond festival, vi havde ikke rigtig fået at vide hvad det gik ud på, men det var åbenbart en fortsættelse på Kuntu festivalen. Høvdinge her blev løftet op og båret i kasser i en lang parade og indimellem her gik så folk med trommer og spillede og folk klædt ud gik og dansede. Her imellem alle disse mange mennesker i denne kæmpe parade gik så vi 3 små hvide mennesker og vi kunne selvfølgelig ikke gå helt ubemærket, alle ville hilse på os og danse med os. Dette stod på i 2,5 time og var meget trættende og alt for overvældende for lille Malou i det store udland. Så efter paraden ringede jeg til vores taxa Charles og han kørte mig hjem hvor jeg fik rekreret mig selv med et bad og ren afslapning:)
Søndag skulle jeg så have lavet hår, en af danserne kom forbi og lavede det, det tog 3 timer og var meget smertefuldt. Og da jeg fik kigget mig selv i spejlet bagefter fik jeg set katastrofen, det så forfærdeligt ud, lignte en 5- årig havde sat hår på mig:) Så ud kom det, tog 2 timer og min hovedbund har aldrig været så øm før, av av av...
Så vi 3 piger tog på Castle og spiste, var meget tiltrængt ovenpå sådan en weekend, puha...
Mandag var så endnu et lille nederlag, vi startede med dans i regnvejr og efter Pebi skulle vi ud og handle mad med Mr Tiger til madplanen. Det var rædselsfuldt, et kæmpe marked, hvor der lugtede meget grimt og alt blev 3 gange så dyrt som først beregnet. Vi måtte købe bønner på klods, så vi skal betale damen når vi har været i banken. Så vi fik slet ik alt det vi skulle have, det var en stor skuffelse, men vi har nu erfaret at det var bedre end ingenting:)
Om aftenen lavede jeg mad derhjemme mens vi fik snakket alle dagens oplevelser igennem.
Tirsdag var læreren Rejoice syg for anden dag, svært når man mangler sin oversætter... Men vi fik holdt møde med Mr Tiger og ændret madplanen så børnene får mad 3 gange om ugen.
Efter arbejde tog mig og Henriette ud for at købe malariapiller og erfarede at dem vi har taget de sidste 14 dage er antibiotika for at kurere malaria... SUK!!!!!! Men vi fik købt de rigtige og damen mente ikke der ville ske noget ved vi havde taget de andre, så de håber vi da på...
Om aftenen kom en fyr ved navn Afarie, som spiller trommer African footprint og lavede mad til os. Plantains med stew, det smagte vildt godt! Plantains er ligesom bananer, skrællen er bare helt grøn også er de lidt hårdere, de bruger dem både til chips og madlavning hernede og de smager virkelig godt!
Onsdag tog jeg en slapper fra dans, og fik ordnet en masse hjemme i stedet. I Pebi fik børnene det første mad fra planen, rice with stew, det var rigtig lækkert.
Da vi kom hjem hvilede jeg lidt, den sidste uges oplevelser har taget lidt hårdt på mig og det slog mig et kort sekund hvor langt væk Danmark nogen gange føles, så jeg skulle lige op på hesten igen og derudaf.. Onsdag var også dagen for min og kæresten hjemme i Danmarks månedsdag, så det syntes mig og pigerne ikke bare skulle gå stille hen så vi gik ud og spiste pizza og chips og det var rigtig rart og få humøret lidt op... Og bagefter var der bare råhygge på værelset, så rart. Idag er det så torsdag og dagen i Pebi har været helt fin, dog lidt forstyrret af regn og nu sidder jeg alene på netcafé i byen og skal hjem om lidt og lave mad til mig og Henriette. Og har det okay igen, synes stadig jeg er meget langt væk, men følelsen af ikke at føle sig tilstrækkelig nok og rig nok, er heldigvis væk igen..:) Ha det godt allesammen...