Rejse og Sygdom

Så er jeg tilbage...

I oktober tog vi 4 piger på en 2 ugers rejse rundt i Ghana, Henriette, Julie, Rikke og mig. Kan ik huske om jeg nåede at fortælle om Rikke, men hun er frivillig fra Danmark og sku arbejde sammen med os på skolen.

Men hun valgte så efter at have været her i 5 dage at tage med os ud at rejse, friskt gjort! Du klarede det flot, Reggae:)
Vi startede med at stå meget tidligt op mandag morgen og fangede bussen til Kumasi hvor vi derefter skulle videre til Tamale, en by mere nord. Det var lige en dag med 8 timer i bus, så vi var godt trætte da vi nåede Tamale. Her blev vi så på Al Hassan hotel de næste par dage og bare shoppede lidt i Tamale. Onsdag stod vi igen tidligt op og skulle ha` bussen til Mole park kl.6. Da vi ankom til buspladsen fik vi at vide at billetterne var udsolgt...! Men vi fik heldigvis en hjælpende hånd af Muhammed, som "tilfældigvis" lige var der til at hjælpe os den morgen ( viser sig at alle hvide mennesker vi har mødt siden som sku til Mole park, kender Muhammed) Men med lidt overpriser lykkedes det os at få 1 siddeplads og 3 ståpladser til en tur på 4 timer på bumleveje... Er bare glad for at jeg stadig lever:)

Vi ankom endelig til Mole park og fik vores 4- mands værelse, så lækkert! og derefter en tur i poolen.
Motelet lå inde i parken oppe på en bakke hvor man fra alle kanter kunne kigge ud over dalen, så smukt, og hvis man var rigtig heldig kunne man ellers se elefanterne gå forbi nede ved vandhullet, fik vi set et par gange:)
I mole park kan man komme på safari, vi var der i slutningen af regnsæsonen så derfor var der kun gå-safari. På turen ku man se antilopper, vildsvin, bavianer, men det store hit var jo selvfølgelig de afrikanske elefanter...
Så de fleste af dagen gik vi med spænding og kiggede efter elefantspor og rangeren blev ved med at piske en stemming i vejret... Men fredag skete det så, en kæmpe elefant lige foran os. Er altså noget andet end zoologisk have. Det var så fed en oplevelse!
Vi valgte at nyde poolen og solen lidt ekstra dage så vi tog først fra parken mandag, hvor turen så gik til Tamale igen hvor vi sku besøge Morten, som vi mødte i poolen. Han havde lovet at han kendte et lækkert sted med pizza og brownie, så vi var på:) Vi blev hos Morten i Tamale til onsdag hvor vi så tog længere nordpå til Bolgatanga, meget smuk by, med mange muslimmer( det er den mest udbredte religion i nordghana, hvor de er kristne i syd hvor vi bor) Vi fandt med lidt hjælp fra en taxa chauffør, Bolco hotel inde i byen. Her havde vi en overnatning hvor om torsdagen turen gik tilbage til Kumasi, bustur fra kl.9-18...zzzzzzzz Her fandt vi et sted at sove men blev enige om at finde et andet sted dagen efter, der var lidt billigere.
Dagene i Kumasi gik med shopping og sightseeing... Kumasi er kendt for det største handelsmarked i Ghana og det var vildt! Man sku virkelig holde øje med hinanden for folk rev bare en i armen og førte en hen til sin shop så når man gik ind på markedet var det med ret ryg og en masse attitude og ikke være bange for at bruge grimme ord. Men vi tøser tog den i stiv arm, når jeg tænker tilbage er jeg faktisk lidt stolt af hvor godt vi klarede den, Clap for yourself tøser:)
Mandag vendte vi så næsen hjem igen til Cape coast, hvor Laura, en frivillig der har været i Pebi i foråret, var kommet tilbage på besøg.
Og derefter startede Malous sygebesvær så....
En uge efter vi var kommet hjem fra rejsen fik jeg smerter i munden og måtte til tandlægen. Han sagde at jeg havde fået en infektion pga visdomstand:( Men tilbød at rive den sunde tand ud for 60 kr... hmm... Tror vidst bare jeg venter med at få det fikset til jeg er tilbage i trygge Danmark:) Men jeg kom så på pencillin for at få infektionen væk.

Derefter fik jeg så lidt rod med maven og fik influenza... En forkølelse der selvfølgelig sku sætte sig på hals og bihuler, ja hvorfor ik....
For tre uger siden var min mave blevet så slem og havde også fået feber, så måtte en tur på hospitalet og fik at vide at jeg havde malaria, så lægen gav mig en ordentlig bunke piller (19 til hver dag) også sku jeg om mandagen have taget blodprøver. Hele weekenden har jeg så vadet rundt i den her pillerus og været helt slået ud og kommer så op på laboratoriet mandag morgen og får at vide at jeg slet ik har malaria med salmonella... Så sku starte på en helt ny pillekur... Ghanaland altså.....
Men det er vidst meget normalt at de laver sådan en fejl...
Men nu sku jeg gerne være fri fra det hele:)

Men ik alt er skidt jo, har indimellem også været et par shoppeture til Accra og ellers har det bare været råhygge. Huset har jo været fyldt op med mennesker. Mig, Julie, Henriette, Rikke, Laura og de 2 polakker Darius og Paulina. Også er Footprinterne jo også kommet tilbage fra Danmark så der er liv og glade dage.

I Pebi går det også stille og roligt. Vi har fået ansat en ny lærer, kæmpe hit. Stephanie, rigtig sød pige som underviser de store piger.
Også er jeg begyndt med mit projekt til min opgave, så det er rigtig spændene hvordan kommer til at forløbe.
Vi har samtidig også fået sikret skolen med net så ingen ubudne gæster kan komme forbi også har vi fået malet lidt i nursery lokalet.

Ellers går dagene bare, eller de flyver nærmest. Kan ik rigtig forstå at det er december, snart jul og at jeg står i Kastrup om 38 dage... Er blevet meget glad for Ghana land men er også parat til at tage hjem nu, er alt for lang tid at være væk fra sit liv i Danmark. Skræmmende som man glemmer.
Men håber lige jeg når at skrive en gang eller 2 mere inden jeg skal hjem. Kommer jo lille en jul på ghaneser manér jeg lige skal fortælle om. Også er der blevet lagt billeder ind på facebook, så værsgo og nyd...

Mange hilsener herfra... Det stadig varme Ghana.

Beklager, Beklager og beklager

Hej allesammen...

Er virkelig ked af det har vaeret saa laenge siden jeg har faaet opdateret herinde, men nettet er virkelig daarligt ogsaa er der samtidig bare kommet hverdag i den... Saa tiden gaar en smule staerkt nu.

Men har jo en hel del at fortaelle om, rejser og sygdom... masser af sygdom.... Men ville bare give lidt lyd fra mig og sige at jeg stadig lever i bedste velgaaende og skriver lige saa snart nettet er bedre her i varme Ghana land...

Mange hilsener herfra....

D.20/9-6/10

Jamen, jamen... Så er der sørme sket lidt i Ghana-land igen:) Som om det kom bag på nogen:) Kan starte med at fortælle om skolen i Pebi. Vi har brugt de sidste par uger på at bære mursten fra vandhullet til skolen, murstene er til den nye toiletbygning vi er gået igang med... Endelig. Alle børnene har bare hjulpet så godt til, de er virkelig nogle stærke små sager! Det har været fedt at se dem samarbejde om noget på den måde, ingen sure minder bare hårdt atbejde! Forrige uge var Bennett (lærer fra en anden skole) ude i Pebi og give os idéer til hvordan vi bedst muligt kan lære børnene engelsk, så nu skal jeg til at prøve mine lærer-evner lidt af:) skal nok blive en del underholdende...
Ellers går dagen sin stille gang derude, madordningen kører stadig til stor tilfredshed for alle. Mandag bliver der serveret ris med stew, onsdag kenkey med fishstew og fredag er det beans og gari. Kenkey er en lokal ting hernede, som laves af kenkeykorn blandet med vand, som så står i nogle dage og bliver en fast masse. De siger hernede at det smager som rugbrød ( det gør det så bestemt ik!) Det er gråt og smager og lugter meget råddent, men folk hernede er vilde med det! Mine favoritter hernede er blevet boiled yam og plantains. Yam er lidt ligesom kogte kartofler og plantains er ligesom bananer bare ikke så søde, det smager skønt... Så er vi blevet lidt modige her på det sidste, vi er begyndt at spise fisk. Vi har fundet et par steder hvor vi kan få røget makrel og laks, det er kræs...!

Men ja, ikke alt er lutter lagkage... desværre! I løbet af den sidste uge har mig og Henriette virkelig været ved at smide håndklædet i ringen... Vi har været på immigrationskontoret for at få vores stempler. Kræver lige en forhistorie... I Danmark søger man om visum og det har vi alle fået for 6 mdr for 450 kr. Da vi så lander hernede får vi et 60 dages stempel i lufthavnen og det er åbenbart meget normalt. Vi undrer os da over dette og får en forklaring af vores supervisor der siger at det får alle, vi skal bare have et nyt stempel inden det udløber. Og det lyder da ganske simpelt i vores ører...
Tirsdag i forrige uge tager Kenneth så ind for at få passene stemplet og kommer tilbage og siger at vi skal udfylde nogle formularer og at de skal have 2 GC (10 kr) pr mdr. Vi ber ham gå tilbage og sige at vi har betalt visum i Danmark og at vi har udfyldt formularer i Danmark som de højst sandsynligt har sendt herned, for hvorfor skulle vi ellers udfylde 4?
Kenneth tager derind onsdag og kommer så tilbage og siger at det koster 20 GC (100 kr) pr mdr og at vi skal udfylde formularer og aflevere pasfotos... Vi står rimelig uforstående overfor dette og tænker at vi hellere må gå derind og kræve en forklaring...
Fredag tager vi så på immigrationskontoret, på kontoret er der ca. 6 mennesker som alle blander sig lidt i denne affære. Vi vil meget gerne have en forklaring og spørger om hvor vores formularer er, om de måske er sendt til Accra, for så kunne vi bare tage derind? Dette bliver så mødt med høje grin og mennesker der smider vores pas hen af bordet og råber at vi skal forsvinde og aldrig komme tilbage... Jeg var så gal så jeg rystede over det hele! Vi tager derefter hjem og fortæller Kenneth om dette og han siger at han vil tage med os mandag. Vi får så taget pasfotos og tager derhen med Kenneth. Det første de gør da vi kommer er at sige at vi skal forsvinde og at vi fornærmede dem sidste gang vi var der. Kenneth får dem talt lidt til ro og de siger at ham der bestemmer er ude og rejse så vi må komme igen onsdag... Vi møder så endnu engang op kl.9 om morgenen og de starter forfra med at de ikke vil se os og at vi samtidig nu er kommet 2 dage for sent, så vi skal også have en bøde... Tror aldrig jeg har været så rasende i hele mit liv! Kenneth måtte tale dem lidt til ro igen, skræmmende at se hvor ydmyg de mennesker hernede bliver overfor folk i uniform... Men endelig bliver vi kaldt ind en og en, Julie først og hun sidder så stadig derinde da jeg kommer. Jeg skal over og snakke med en dame omkring de formularer vi skulle udfylde. Hun bestiller så ikke andet end at sidde og lave sjov med min adresse og mit navn... Og jeg griner lidt inden i mig selv over hvor lavt folk kan synke:) Manden ( meget meget stor fyr, åbenbart senior-officer, som Julie snakker med på dette tidspunkt) kigger på mig og siger helt seriøst "Are you mental-ratarded?" Hvis ik det var fordi at jeg på dette tidspunkt vidste hvor vigtigt det var at få det stempel så havde han fået lige tilbage, men gad virkelig ik mere! Kl. 16 kunne vi forlade stedet 50 GC fattigere ( Skulle betale for 2 mdr og en bøde på 10 GC) Så i november skal vi have endnu et stempel (kan næsten ikke vente....) Da vi er færdige vil jeg så gå ind og være den voksne og sige tak, tilbage får jeg så en masse grin og får at vide af den store farlige mand at jeg har skræmmende øjne.... Vendte mig bare om og gik, hvilket jeg selv synes er meget stort af mig:)
Må sige at det er hidtil det værste vi har prøvet hernede og synes vi tog det i stiv arm. Krævede også lige en 2 timers tudetur på værelset, men det var nu mest alle de kompromis jeg havde måtte lave med mig selv i løbet af denne oplevelse, stoltheden fik sig lige et knæk. Var så svært at gå ind og sige undskyld og tak til de mennesker der bare sad og grinte ad en og sagde sådan grimme ting til en. Men klarede den og er da ikke død endnu:) Har bare gjort op med mig selv at det her land ikke skal få mig ned med nakken, så pas på, det er super stærke (meget voksne) Malou der returnerer til Danmark i januar:)
Men idag havde vi så endnu en "sjov" oplevelse. På vej hjem fra skolen i Pebi, da vi venter på tro-tro`en til Cape coast, kommer et par damer over og spørger Cecilia ( den lille pige vi har med i skole hver dag) om hvad hun hedder og hvor hun kommer fra. Cecilia svarer Amadra ( til navnet, det er hendes Fanti navn) og Accra til hvor hun kommer fra... Vi har jo så lige sagt at hun er fra Cape coast og at hun hedder Cecilia. Dette resulterer så i at disse damer vil melde os for kidnapning:) Heldigvis kommer en meget flink mand som så taler med Cecilias bedstemor som jeg har ringet op til og som forklarer det hele... Puha... Men man må da sige, at vi ikke keder os, hver dag venter nye oplevelser...
Men lidt godt nyt, vi har fået nye hvide i huset, et kærestepar fra Polen/London og en fra Australien og de er så flinke! Har været ude og vise dem alle de gode steder i weekenden, men dog mest beach resorts:)
Lørdag løb vi ind i 3 australske fyre som var meget glade for at møde hvide mennesker ( de har været her i 1 år, godt det ikke er mig!) og det var godt at få snakket med nogle der synes at dette land også fungerer lidt mystisk til tider, så ikke alt er skidt!

I aften kommer alle Footprint medlemmerne inkl. vores supervisor Kweku tilbage fra 3 mdr i Danmark, vi er lidt spændte på om det kommer til at forandre hverdagene, så nu må vi se. Men på lørdag rejser vi 3 tøser ud i den fagre Ghana-verden i 14 dage og ja, så må vi jo se hvordan det går:)

En sidste ting... Prøver løbende at ligge billeder ind på min facebook profil. så hold godt øje:)

D.5- 19 september

Nå men da hverdagen hernede i Ghana- land er ved at blive, ja, hverdag, vil jeg bare fortælle lidt mere om hvad jeg rent faktisk oplever på min vej hernede:)
Arbejdet på skolen i Pebi, går stadig godt fremad, efter lange samtaler og en del møder er vi kommet frem til at det der skal arbejdes hårdt på det næste stykke tid er børnenes forståelse af de enkelte ord på engelsk og lære dem brugbare sætninger. Det der sker derude i øjeblikket er at læreren Rejoice lærer dem remser, ikke særlige brugbare remser efter min mening, og børnene forstår ikke hvad de siger. Ligesom når man spørger dem hvad de hedder så synger de ligesom en remse, det går jo ikke rigtig... Men de er så super dygtige til at lære sange, når vi sidder i vores store rundkreds og starter dagen, består det både af "My Bonnie", "Jeg er en lille undulat" og "Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du"-sangen. Og de elsker det, det er så skønt at se.
Projekterne derude går også fremad, der er blevet givet en del penge så madordningen kører stadig og murstenene til toiletbygningen er halvt færdige. De bliver håndlavet, det er virkelig et imponerende syn, må man sige:)
Men børnene er glade og trives, og de er sgu nogle dejlige nogle... De er dog lidt for glade for mit lyse obroni-hår så jeg kommer til tider hjem med smukke fletninger i håret og føler mig så smuk:)
Hjemme i huset er der til gengæld sket en masse.
Jeg er stoppet til dans, da jeg faktisk har fået lidt smag for de stille morgener hvor jeg har huset for mig selv, så får jeg ordnet alt det jeg ikke gider når vi kommer hjem om eftermiddagen:)
Så jeg læser lidt( har lige afsluttet min anden engelske krimi på 400 sider) og får vasket lidt tøj( der findes jo ingen vaskemaskiner) men heldigvis har vi Ama, på den anden side af hegnet som vasker det værste for 2 GC ( ca.10 kr), mens de andre står på taget og sveder og danser tidligt om morgenen:)
Samtidig er huset blevet fyldt op med mennesker den sidste uges tid. Danskerne Ulrik og Anja, der skal være her i 14 dage, de har været studerende hernede fra Frøbel for 2 år siden. Også Agi og Irma fra Ungarn som skal være her i 3 mdr og muligvis arbejde med os i Pebi.
De er alle rigtige flinke, var bare lige pludselig overvældene for os der var faldet til at skulle til at dele alt. Utroligt så hurtigt man får ejerfornemmelser:)
Anja og Ulrik har vist os et skønt sted hvor man kan få brun sovs og kartofler så det skal vi prøve i aften, mums!
I sidste weekend var vi 3 tøser i Accra, hvor vi boede hos Kenneth. Det var den fedeste weekend ever! Kom sådan til at tænke på hvor meget jeg savner storbyen derhjemme... Vi blevet introduceret for Koala center som er et paradis for europærere... Vi fik både købt rugbrød, rosiner og yoghurt:) Så det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer der...! Kenneth tog os med på en go gåtur rundt i Accra, hvor vi både så heste( ser man ikke tit hernede), deres teater bygning og Art center hvor Julie købte en tromme og en Henriette købte den tungeste elefant ever. Men den er sgu flot! Jeg fik samtidig også snakket lidt over sms med Louise som er dansk studerende fra Frøbel, som bor i Accra med 5 medstuderende, dem skal vi mødes med næste gang vi tager til Accra, som jeg håber bliver snart!
Men ellers går alt sin stille gang, vi er i gang med at planlægge vores rejse i næste måned som går til nord-Ghana i 14 dage, hvor vi skal til Tamale, Mole park, abeby, næsehorns reservat og Kumasi, så alt dette glæder vi os meget til og specielt det at det skal foregå på egen hånd, gør det kun mere interessant...:)

D.24/8-4/9

Søndag tog mig og Henriette på søndagsmarked, det er stadig et meget forvirrende sted og meget varmt, alt for mange mennesker, men et godt sted at tage hen hvis der er noget man står og mangler, for alt er utrolig billigt og ellers er folk til at prutte med.
Om eftermiddagen kom Julie hjem fra sin tur til Accra, så den hørte vi om og ellers var der bare dømt råhygge på værelset.
Om mandagen vågnede jeg op med ondt i maven men fik hevet mig selv til dans kl.7, hvor vi lærte dansen Obolo( tykt menneske), en meget voldsom dans og ganske underholdende:)
Bagefter tog vi til Pebi, hvor at vi idag skulle have Cecilia med ( Vores vejleder Kwekus niece på knapt 3 år, som også går på skolen Pebi). Børnene var meget voldsomme hele dagen og hørte slet ikke når vi sagde noget, det var første dag med afprøvelsen af vores grupper, hvor jeg har de små fra 2-4 år, katastrofe dag...
Om eftermiddagen tog vi til Cape coast hvor jeg købte madrasser til de små, når de skal have "nap-time".
Tirsdag morgen havde jeg det rigtig skidt, havde været oppe det meste af natten men tog alligevel afsted på arbejde. Vi købte brød med til børnene og fik vasket fingre på dem og det hele gik bare rigtig godt, virkelig dejligt når man har det lidt skidt... Derfter havde vi møde med Mr. Tiger omkring madplanen og vi fik bestillt mursten til toiletbygningen.
Om eftermiddagen slappede jeg af alene derhjemme mens Henriette og Julie tog på netcafé. Da de kom hjem tog mig og Henriette på kokodo så jeg kunne få lidt ordentlig mad i maven, det var skønt:)
Onsdag tog vi til dans kl.7 men timen var ikke så specielt seriøst, hvilket passede mig fint hvor jeg havde stadig problemer med maven.
I Pebi prøvede jeg min første nap-time med børnene, det forstod de slet ikke og de blev meget forstyrret af alle de store der ville se hvad der skete...
på vej hjem i taxien, skete uheldet så, som ventet, Cecilia tissede på Henriette:) Det skal lige indskydes at hernede der bærer børn ikke bleer så man kan se børn alle steder sidde og tisse, lækkert, lækkert...
Torsdag var der festival i en lille landsby kaldet Kuntu. Her var vi ude med African Footprint som skulle optræde der og Julie og Henriette skulle optræde med dans ( jeg var stadig skidt med maven). Ceremonien var med ca. 12 høvdinge fra omkring liggende byer som kom til Kuntu og holdt en venskabsceremoni, virkelig flot. Vi skulle gå en tur ned ad en virkelig smuk strand hvor vi fandt de smukkeste konkylier, det var en dag med mange oplevelser og vi var meget trætte da vi kom hjem...
Fredag var der dans igen kl.7 og bagefter tog vi til Cape coast og handlede, skolen havde lukket pga festivalen dagen før. Jeg fandt en bookshop hvor jeg fik købt lidt læsestof også tog vi ud og kiggede på lokal ting, de har nogle super flotte ting hernede, masker, træfigure osv... Da vi kom hjem så vi os en film også tog mig og Henriette på Castle restaurant, et sted med udsigt ud over havet og spiste om aftenen, fik virkelig lækker mad, yams med kylling ( yams er lidt ligesom kogte kartofler bare lidt sødere) Vi delte også en flaske rødvin og da vi var færdige med den kom tjeneren og smed den ud over restauranten side og ned på stranden, det fremkaldte lidt måbende ansigter på de 2 hvide mennesker for tænkt hvis nogle fik den i hovedet! Men det var heldigvis ikke tilfældet og det har også siden ført til mange sjove jokes og vi grinte meget af det resten af aftenen.
Lørdag var der Saltpond festival, vi havde ikke rigtig fået at vide hvad det gik ud på, men det var åbenbart en fortsættelse på Kuntu festivalen. Høvdinge her blev løftet op og båret i kasser i en lang parade og indimellem her gik så folk med trommer og spillede og folk klædt ud gik og dansede. Her imellem alle disse mange mennesker i denne kæmpe parade gik så vi 3 små hvide mennesker og vi kunne selvfølgelig ikke gå helt ubemærket, alle ville hilse på os og danse med os. Dette stod på i 2,5 time og var meget trættende og alt for overvældende for lille Malou i det store udland. Så efter paraden ringede jeg til vores taxa Charles og han kørte mig hjem hvor jeg fik rekreret mig selv med et bad og ren afslapning:)
Søndag skulle jeg så have lavet hår, en af danserne kom forbi og lavede det, det tog 3 timer og var meget smertefuldt. Og da jeg fik kigget mig selv i spejlet bagefter fik jeg set katastrofen, det så forfærdeligt ud, lignte en 5- årig havde sat hår på mig:) Så ud kom det, tog 2 timer og min hovedbund har aldrig været så øm før, av av av...
Så vi 3 piger tog på Castle og spiste, var meget tiltrængt ovenpå sådan en weekend, puha...
Mandag var så endnu et lille nederlag, vi startede med dans i regnvejr og efter Pebi skulle vi ud og handle mad med Mr Tiger til madplanen. Det var rædselsfuldt, et kæmpe marked, hvor der lugtede meget grimt og alt blev 3 gange så dyrt som først beregnet. Vi måtte købe bønner på klods, så vi skal betale damen når vi har været i banken. Så vi fik slet ik alt det vi skulle have, det var en stor skuffelse, men vi har nu erfaret at det var bedre end ingenting:)
Om aftenen lavede jeg mad derhjemme mens vi fik snakket alle dagens oplevelser igennem.
Tirsdag var læreren Rejoice syg for anden dag, svært når man mangler sin oversætter... Men vi fik holdt møde med Mr Tiger og ændret madplanen så børnene får mad 3 gange om ugen.
Efter arbejde tog mig og Henriette ud for at købe malariapiller og erfarede at dem vi har taget de sidste 14 dage er antibiotika for at kurere malaria... SUK!!!!!! Men vi fik købt de rigtige og damen mente ikke der ville ske noget ved vi havde taget de andre, så de håber vi da på...
Om aftenen kom en fyr ved navn Afarie, som spiller trommer African footprint og lavede mad til os. Plantains med stew, det smagte vildt godt! Plantains er ligesom bananer, skrællen er bare helt grøn også er de lidt hårdere, de bruger dem både til chips og madlavning hernede og de smager virkelig godt!
Onsdag tog jeg en slapper fra dans, og fik ordnet en masse hjemme i stedet. I Pebi fik børnene det første mad fra planen, rice with stew, det var rigtig lækkert.
Da vi kom hjem hvilede jeg lidt, den sidste uges oplevelser har taget lidt hårdt på mig og det slog mig et kort sekund hvor langt væk Danmark nogen gange føles, så jeg skulle lige op på hesten igen og derudaf.. Onsdag var også dagen for min og kæresten hjemme i Danmarks månedsdag, så det syntes mig og pigerne ikke bare skulle gå stille hen så vi gik ud og spiste pizza og chips og det var rigtig rart og få humøret lidt op... Og bagefter var der bare råhygge på værelset, så rart. Idag er det så torsdag og dagen i Pebi har været helt fin, dog lidt forstyrret af regn og nu sidder jeg alene på netcafé i byen og skal hjem om lidt og lave mad til mig og Henriette. Og har det okay igen, synes stadig jeg er meget langt væk, men følelsen af ikke at føle sig tilstrækkelig nok og rig nok, er heldigvis væk igen..:) Ha det godt allesammen...

Støt vores projekt:)

Hej...

lige en ekstra meddelse...

Vi skal i gang med en masse projekter ude på skolen i Pebi. Vi skal have lavet toiletter med bad, madordning til børnene, skoleuniformer, legeplads også alle de ekstra småting de mangler i deres hverdag, såsom skolebøger, legetøj osv...

Derfor er vi i gang med at samle penge ind og kan helt sikkert også bruge din hjælp:)

Vi er ved at oprette en konto, hvor vi samler penge ind fra Danmark som så går til at disse børn, så de får mulighed for en bedre fremtid.

Hvis du har lyst til at hjælpe så send mig en mail: malouchristensen@hotmail.com
Og husk at 10 kr også er en hjælp!

På forhånd mange tak fra det afrikanske.

PS Jeg ligger løbende billeder ind så I kan følge med i fremsridelsen af projektet.

D.11-23 august

Så kommer der lige en lang køre for nu skal denne blog opdateres:)

Mandag d.11 troede vi at vi skulle starte til dans men det viste sig at det først var ugen efter, så vi kiggede i stedet på Sandra, Maibritt, Francesca og Sabrina der startede dans kl. 7. det så rigtig godt ud! Bagefter tog vi ind til byen sammen med Sandra og Maibritt og spiste på et lille sted kaldet casanova. Jeg fik jollof rice med kylling( er ved at blive en lille livret hernede:) om aftenen hyggede vi med pigerne og så african footprint danse.
Tirsdag var vi på det skønne elmina beach resort med Sandra og Maibritt. det var lidt overskyet så det var lige til at holde ud. Fik min første salat hernede og en lækker is dessert med ananas og vandmelon, mums!
Om onsdagen skulle vi til Pebi, Maibritt, Sandra og Jesse deres danselærer tog også med. Han kigger på en grund derude han gerne vil købe.
turen til Pebi gav lidt mixede følelser, jeg var vildt begejstret og kunne med det samme se alle planer blive udført i mit hoved mens andre var lidt mere skeptiske. Vil også indrømme at Pebi er en stor mundfuld lige ved første øjekast, men det bliver helt sikkert et godt projekt, vi skal bare lige igang.
Da vi kom hjem lavede jeg lidt grønsager og pasta til mig selv, det smagte skønt!
Om torsdagen holdt vi afslutning for Francesca og Sabrina som skal rejse videre rundt i Ghana fra fredag morgen. Så vi tog på kokodo og fik skøn mad, som altid der:)
Da vi kom hjem gik vi i gang med at pakke for fredag kl.12 var det afsted mod Takoradi.
Fredag morgen gjorde vi os klar til den lange tur på 2,5 time i bil som skulle gå til Nzulezo hvor vi skulle overnatte til lørdag. men dagen kom ikke helt til at gå så nemt. Vi startede med at være 6 der skulle afsted men pludselig var vi 9 (som sagt ghanesere har det med at invitere sig selv til mange ting) Jesse have lånt en bil til os som vi skulle betale 50 ghana cedis ( ca 250 kr) for at leje hele weekenden også benzin penge ved siden af. Men mens vi sidder og venter på at komme afsted ( på nuværende tidspunkt er kl. 13.15..) skal denne bil pludselig sælges...! Så vi må derfor i sidste øjeblik låne en af african footprint. Vi går jo så ud fra at lejen stadig er den samme og kører afsted... Efter en time får vi så at vide at lejen er steget til det dobbelte! Altså! Så det skabte en masse vrede og diskussioner og en rigtig dårlig start på weekenden. Men vi fik snakket det igennem og blev enige at nu skulle der bare hygges også har vi lært af det til en anden gang. Det skal lige indskydes at når man tager på sådan en tur, så får man en chauffør med til bilen som man så også skal forsørge med kost og logi, så det kan jo hurtigt blive en dyr weekend...
Men vi endte med at finde et rigtig hyggeligt beach resort ( et godt stykke væk fra Nzulezo) med nogle ganske søde hytter hvor vi så overnattede.
Næste morgen gik turen så til Nzulezo og byen på pæle. Vi kørte et par timer også fandt vi stedet hvor vi skulle ro i trækanoer ud til byen på pæle. Sejlturen varede 1 time derud og en time hjem også em time hvor man kunne se byen. Det var virkelig en flot tur og en meget imponerende by!
Da vi kom tilbage gik turen så mod tvillingebyen Sekondi-Takoradi hvor vi skulle overnatte på et beach resort. Men hvad vi ikke vidste var at alt i byen var booket pga af kofrencer pga af valget. SUK! Så vi kørte og kørte, vi fandt endelig et sted at spise ( spiste morgenmad kl 8 og først mad igen kl19) Bagefter fortsatte vi med at lede efter et sted at sove, da klokken blev ca 22, havde vi 3 piger mistet tålmodigheden og ville bare hjem! Maibritt og Sandra fandt et beach resort lige uden for elmina hvor de overnattede og vi kom hjem i vores dejlige senge,så skønt!
Søndag tog vi 3 piger på søndagsmarked i Cape coast, søndag har alle butikker lukket men alle tager så deres varer ind midt i byen og holder et kæmper marked hvor man kan finde næsten alt. Jeg købte lidt film ( en dvd med 28 film på for ca 15 kr, skønt køb:) Resten af dagen gik så med at se film og hygge på værelset, en togtig go slutning på en lidt fjollet weekend:)

Mandag startede vi så til dans kl 7-9, det var super hårdt men rigtig godt og det var lækkert at få rørt sig lidt.
Bagefter tog vi ud til vores første dag på jobbet i Pebi. Vi lavede en masse navnelege og havde møde med vores kontaktperson Mr Tiger. Børnene tog godt imod os og de er bar så søde.
Om eftermiddagen tog vi til Cape coast og handlede og tog derefter med Sandra og Maibritt på casanova og spiste.
Tirsdag kaldte Zei os ind på kontoret til møde for Camilla ( en kontaktperson de har i Danmark, der kom til Ghana mandag) havde på den korte tid hun havde været der nået at ringe til Kweku vores vejleder og fortælle ham at vi mangelede nogle markante ledere som vi kunne gå til hvis der var noget. Zei Og Kweku var selvfølgelig kede af at høre at vi havde det sådan. Det skal lige siges at vi kun hurtigt hilste på Camilla om mandagen men at dette var kommet ud af en samtale hun havde haft med Sandra om at der havde været lidt forvirring om hvornår vi skulle starte dans... Vi fik snakket ud med Zei og forklaret at hvis vi havde så stort et problem skulle vi nok sige til og vi fik derefter snakket rodet ud fra weekend med leje bil og det hele, godt at få rene linjer.
Derefter tog vi til pebi, hvor vi igen legede med børnene. En rigtig hyggelig dag derude.
Onsdag var det Henriettes fødselsdag, vi vækkede hende med kage og tog derefter til dans hvor hun fik lidt gaver.
Da vi kom til Pebi lærte Julie de store børn alle mine kyllinger kom hjem, mens jeg tog mig lidt af de små.
Da vi kom hjem hvilede jeg lidt, havde fået møg kvalme, var kommet til at spise muggent brød,DUMT!
Kl 16 mødtes vi med Sandra og Maibritt og tog på tinas tavern og spiste, et meget hyggeligt sted lidt uden for byen. Min mave havde heldigvis fået det bedre:)
Derefter tog vi hjem og sad ved addisons og fejrede hende resten af aftenen med nogle af african footprint medlemmerne.
Om torsdagen, havde vi et lille møde hvor vi fortalte Mr Tiger om alle vores idéer og han var meget begejstret. derefter gik vi igang med at male de sidste døre på skolen.
Om aftenen kom Sandra og Maibritt og spiste grønsager med tun og pasta og is til dessert, Mums:)
fredag startede vi dagen med dans Kl7-9, også skulle vi hurtigt afsted til forældremøde i Pebi bagefter. Meget særpræget oplevelse. En del af forældrene var mødt op og hver gang vi sagde noget klappede de og sagde amen, så vildt... Er virkelig overvældende når det går op for en hvor meget de behøver vores hjælp...
om aftenen gik vi over på addisons og spiste hos Cecilia og derefter så vi pigerne optræde, der var sat stor scene op til dem og det var sådan et flot show!
Bagefter hyggede vi med slik og sodavand og fik sagt farvel til Sandra og Maibritt som flyver hjem i weekenden, snøft...! Vi savner dem allerede...
Lørdag tog mig og Henriette til Elmina beach resort og slappede, så skønt... Men vi fik selvfølgelig begge for meget sol igen... :)
Om aftenen hyggede vi på værelset med spil og is, en rigtig go dag:)